Valdemar Pultz

 

Jeg er kinesiolog, fysioterapeut og læser pt. til læge på SDU i Odense. 

Jeg lægger især vægt på tanker, følelser og reaktionsmønstre, da blokeringer på disse områder i den grad kan forstyrre ens energikredsløb, og derved ens liv.

Blokeringer er en form for stagnation, som blokerer livsstrømmen. Her er målet at få skabt bevægelse igen, det vil sige fri strøm. Kinesiologi betyder bogstaveligt ”læren om bevægelse”. 

Blokeringer kan have mange udtryk: negative, begrænsende og skadende tanker og følelser, som gør, at du går og har det ubehageligt, samt bremser dig på din videre færd og forårsager, at du ikke kan leve, som du ønsker.

Det kan være negative reaktionsmønstre, der hæmmer for, at det gode kan komme ind i dit liv. Det kan fx være ved ikke at have evnen til at udtrykke sig, at man trækker sig tilbage fra livet, eller ikke går efter det, som man virkelig ønsker. Blokeringen kan også have et mere kropsligt udtryk, hvor du så har ondt i skulderen, ondt i maven eller ryg, ikke kan sove, har hovedpine, lider af træthed, ømhed osv.

Derudover kan blokeringerne også være opstået for mange år siden, hvor vi også kan finde tilbage til det tidspunkt, hvor blokeringen opstod, for derefter at afbalancere det.

 

Kropsabalancering af blokeringer

I fællesskab arbejder vi på, at få rettet op på og fjernet disse blokeringer. Værktøjet jeg bruger kommer fra kinesiologien og kaldes kropsafbalancering.

Der tester man spændingsgraden i udvalgte muskler som er forbundet med ens energikredsløb (de 14 meridianer), og retter derefter op på de blokeringer, der måtte være ved brug af bl.a. akupressur, akupunkturpunkter og neurovaskulære punkter på hovedet. 

Derudover bruger jeg også min evne til at klarføle, dvs. evnen til at mærke andres følelser, til at stille mig ind på de følelser, du måtte have i forbindelse med det mål, som vi i fællesskab opsætter, så følelserne kan erkendes og frigøres. 

 

 

Valdemar Pultz

Tlf. 50570097

valdemarpultz@gmail.com

 

Jeg er i klinikken:

 Efter aftale

 

Følg med på facebook: